Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik | BodyGuru Sanne Løfberg, Viborg

Tankefeltterapi og EFT

Hvis du ønsker at forandre dit liv
02-09-2019

Der er siden 1985, hvor tankefeltterapi for alvor blev udbredt, udviklet flere variationer af teknikken. De handler alle om at påvirke kroppens meridianpunkter i kombination med at klienten holder fokus på sit problem.

Hos BodyGuru behandles både med tankefeltterapi (TFT) og Emotionel frihedsteknik (EFT). Du kan læse mere om begge behandlingsformer herunder.

 

TANKEFELTTERAPI (TFT)

Tankefeltterapi kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med vestens samtaleterapi. Behandlingen består i, at energibanerne (meridianerne), kendt fra bl.a. akupunktur, zoneterapi m.m., stimuleres med en let banken forskellige specifikke steder på kroppen, samtidig med, at man fokuserer på sit ubehag.

Mange oplever, at selv langvarige behandlingsforløb i traditionelle terapiformer viser sig at være uden effekt. Man har måske opnået en dyb forståelse af problemet og den bagvedliggende årsag. Problemet er bare, at kroppen stadig gemmer på en ubevidst refleks i sin cellehukommelse. Når denne refleks trigges, vender udbehaget tilbage.

Det er derfor nødvendigt at tænke i krop/tanke/følelse som en HELHED, når man behandler psykiske og fysiske problematikker. - Og det er her tankefeltterapi (TFT) og emotionel frihedsteknik (EFT) kommer ind billedet.

 

Hjerne og krop i balance

Tankefeltterapi og Emotionel frihedsteknik tager udgangspunkt i en krop, føle – og tænkehjerne. Størstedelen af alle mennesker befinder sig i deres tænkehjerne og tror, at de kan rationalisere sig ud af problemerne. Men i virkeligheden befinder problemet sig ofte i kropshjernen, hvor vi ikke har den store indflydelse - medmindre vi bruger specifikke redskaber som TFT/EFT, der kan forbinde det følelsesmæssige med det fysiske.

Ved hjælp af tankefeltterapi og emotionel frihedsteknik kan vi reparere på kroppens cellehukommelse og på ganske kort tid kan ubehaget behandles og forløses.

Man kan både behandle sig selv eller blive behandlet af en anden. Metoden går ud på at indstille sine tanker og følelser på problemet, f.eks. sidste gang man oplevede at have det, for samtidigt at banke blidt på meridianpunkterne.

 

Ubalance i kroppen forplanter sig som smerte

Ifølge meridianlæren, som er en ældgammel kinesisk model, så opstår et symptom/ubehag, når vores meridianer har en over eller en underenergi. Det fysiske eller psykiske symptom opleves, fordi kroppen kan formidle cellernes ubehag.

Opfinderen af tankefeltterapien mente, at ubehag opstår som følge af frekvensforstyrrelse i kroppens tankefelt. Uanset om du tror på energibaner i kroppen eller at der er et tankefelt omkring kroppen, så er det vores erfaring at TFT/EFT er den letteste, hurtigste og mest simple behandlingsform. Men det vigtigste er, at det virker - og det finder man hurtigt ud af, da de fleste oplever effekt allerede ved første behandling.

Under en behandling er det vigtigste at man fokuserer på sit ubehag i mens der tappes på meridianpunkterne. Efter ganske kort tid vil man opleve at det ubehag man har vil være blevet opløst. Man banker så at sige ubehaget væk selv om der bruges et meget let tryk. Nogle gange kan man have effekt med selvbehandling og andre gange har man brug for hjælp fra en anden person.

 

 

EMOTIONEL FRIHEDSTEKNIK (EFT)

Tankefeltterapi (TFT) er udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan. Det hedder i dag CT TFT, hvor CT står for Callahan Techniques. I sin oprindelige form rummer TFT et væld af konkrete bankesekvenser, der hver især er velegnet til specifikke problemstillinger såsom højdeskræk, edderkoppefobi, angst m.v..

Det betyder at terapeuten skal kunne stille den korrekte diagnose af klientens problem, for at være i stand til at vælge den korrekte bankesekvens. Denne bankesekvens blev kombineret med at klienten skulle holde et mentalt fokus på sin problemstilling.

Roger Callahan brugte også muskeltest til at bestemme hvilke punkter der skulle bankes. Senere udviklede han også en maskine, der var i stand til at foreslå unikke sekvenser med udgangspunkt i klientens stemme (Voice Technology).

 

Udviklingen fra tankefeltterapi til EFT

Mine egne erfaringer med muskeltest er, at det er en metode, der er vanskelig at lære for de fleste. Det er noget, som man skal øve sig på i lang tid for at mestre. For Roger Callahan var den rækkefølge, hvormed meridianpunkterne blev banket af afgørende betydning. Siden 1982 havde han flere og flere deltagere på sine kurser og en af disse var Gary Craig, en tidligere ingeniør og NLP Master, der hele sit liv havde haft en stor interesse for personlig udvikling.

Gary Craig begyndte at bruge standardiserede bankesekenser og det som han i særdeleshed var god til var at udbrede kendskabet til TFT. Han kom hurtigt på tværs af sin tidligere lærer Roger Callahan der gerne ville kontrollere brugen af TFT. Det betød at Gary Craig valgte at lave sin egen metode med udgangspunkt i TFT og det blev så til det vi kalder EFT, der står for Emotional Freedom Techniques.

I EFT bruger man alle punkter til alle former for ubehag – dvs. rækkefølgen hvormed man påvirker meridianerne er lige meget, vi bruger dog som regel den samme rækkefølge hver gang, da det er lettest at huske alle punkterne på den måde. Samtidigt bruger man det der hedder bekræftelser til at styrke klientens fokus på problemstillingen. Hvis man er bange for en mus, kunne en bekræftelse se sådan ud: ”Selv om jeg er bange for mus, så elsker og accepterer jeg mig selv”.

 

Klientens ubehag på SUD-skalaen

Både for TFT og EFT indgår anvendelsen af det man kalder SUD-skalaen til måling af klientens ubehag på en skal fra 0 (intet ubehag) til 10 (maksimal ubehag). SUD er en forkortelse for Subjective Units of Distress, som er en skala fra 0 – 10. Det er ligeledes de samme meridianpunkter der anvendes. Hvor TFT blev en mere omfattende metode, der krævede at der blev stillet en diagnose, blev EFT en metode som alle umiddelbart kunne kaste sig over, fordi det var de samme sekvenser og sætninger der blev brugt uanset problemet.

Balance mellem krop og sind
Vil du gerne have et liv med mindre stress, større fokus og forbedret livskvalitet?

Kontakt mig for at høre mere om, hvordan vi sammen kan få din krop i balance.
Kontakt mig

Som kropsterapeut fokuserer jeg på hele mennesket – inklusiv dit besøg på min hjemmeside. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Ok, forstået!” accepterer du brugen af cookies.