Åndedræt og velvære | BodyGuru Sanne Løfberg, Viborg

Åndedrættet

Vores åndedræt er en rensende og livgivende proces, idet det ilter vores blod og udskiller affaldsstoffer.
18-09-2019

Du tænker sikkert ikke over dit åndedræt, da der fungerer helt automatisk, dag ind og dag ud. Men ved du at vores åndedræt afslører hvordan vores sindstilstand er. Er du glad, bange, stresset eller ved at udføre en hård fysiske opgaver, vil det afspejle sig i dit åndedræt.

 

HVORDAN TRÆKKER DU VEJRET?

Dybt ned i maven, afslappet og roligt eller højt oppe i brystkassen så skuldrene kommer godt op mod ørene?
Test dig selv ved at ligge en hånd på maven og en hånd på brystkassen, og fornem hvilken hånd der bevæger sig først når du trækker vejret ind....

Dagligdagens stress og jag, aktiverer vores overlevelses åndedræt kæmp-flygt mekanismen. Åndedrættet bliver overfladisk og sætter derved kroppen i alarmberedskab, og kroppen udskiller stresshormonet kortisol.

Hvis du oplever at du trækker vejret gennem munden ned i lungerne, skuldrene hæves og brystet skydes frem har du et stressåndedræt. Bivirkningerne ved dette åndedræt er bl.a. forhøjet blodtryk, høj hjerterytme, skulder- og nakkesmerter, svagt immunforsvar samt fordøjelsesproblemer.

 

DET DYBE ÅNDEDRÆT

Løsningen er det dybe åndedræt. Vejrtrækning gennem næsen ned i mellemgulvet, brystkasse og skuldre bliver ikke berørt, pust ud gennem munden. Rolige og langsomme indåndinger. Fordelen ved det dybe åndedræt er bla. sænket blodtryk, en god fordøjelse, stærkt immunforsvar og mentalt overskud.

Det dybe åndedræt ned i maven giver en blid påvirkning af Nervus Vagus - en nerve, der sender signaler mellem kroppens organer og hjernen. En blød og bevægelig mave sender signal til hjernen om, at der er ro og sikkerhed. En fastlåst mave, hvor vi ikke med åndedrættet kan påvirke Nervus Vagus, sender besked om, at der er fare på færde.

Det er en fantastisk mekanisme, hvis der virkelig ER fare på færde, og vi skal kunne yde ekstra for at overleve. Men hvis maven er kronisk spændt, vil kroppen forblive i stresstilstanden.

Vejen til et sundere liv
Psyke og fysik hænger unægtelig sammen. Tanker, åndedræt, væske, ernæring, motion og søvn – hvis det er ubalance bliver sundhedstilstanden udfordret.

Er du udfordret på din sundhedstilstand og dit åndedræt, kan jeg som kropsterapeut hjælpe dig på vej til et sundere liv og friere åndedræt.
Kontakt mig

Som kropsterapeut fokuserer jeg på hele mennesket – inklusiv dit besøg på min hjemmeside. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Ok, forstået!” accepterer du brugen af cookies.